quinoa

Bonzo Sidedish består af 10 forskellige tilbehør, som passer perfekt sammen med de lækre retter fra Bonzo Classic og Bonzo Vegan. 

Quinoa frø

Quinoa som erstatning for ris

Quinoa er små frø – hhv. sorte, hvide og røde frø – som kommer fra planten Quinoa, der vokser i Andesbjergene i Sydamerika. Quinoa frø, som er meget sundere end ris, stammer fra den 6000 år gamle plante. Quinoa har altid været en vigtig ernæringskilde for den oprindelige befolkning i Sydamerika.

Quinoa frø smager fantastisk godt og kan bruges til alle Bonzos simreretter. En skøn kilde til sundhed og en super erstatning for ris.

Quinoa frø som en sund erstatning for ris

Proteinindholdet i Quinoa frø er højt – mellem 10 og 20 gram protein pr. 100 gram Quinoa frø – godt dobbelt så højt som ris.

Quinoa indeholder hjertesundt fedt, såvel enkeltumættet fedt som omega-3-fedtsyrer, der booster blodets indhold af det gode HDL-kolesterol. 

Fiberindholdet er ca. fem gange så højt som ris, og det er sammen med det høje proteinindhold med til at give en god og vedvarende mæthedsfølelse, og så styrker det fordøjelsen.

Vitaminer og mineraler er ligeledes væsentlig højere i Quinoa frø end i ris.

Kalorieindholdet er på linje med ris, men blodsukkerpåvirkningen er markant lavere. Årsagen er kombinationen af fibre, fedt og ikke mindst proteiner i høj kvalitet, som får blodsukkeret til at stige langsommere.

Desuden er quinoa frø naturligt glutenfri.

Alle disse egenskaber har fået mange til at betegne Quinoa som en superfood i ordets egentlige betydning – de er nemlig super sunde.

Sådan spiser du Bonzos forkogte quinoa frø mix
quinoa mix

Bonzos Sidedish Quinoa mix er forkogt, så de blot skal koge i højst 10 minutter, nøjagtigt som når du koger ris – det går blot hurtigere. Smag på den under tilberedningen, så du sikrer dig, at frøene bliver ”al dente” og ikke for bløde eller udkogte.

Quinoa mix er den optimale smagssammensætning af de forskellige Quinoa frø, og blandingen kan bruges som tilbehør til alle Bonzos retter.

Prøv for eksempel vores berømte Kødboller i tomatsovs med Quinoa mix til. Alle vil elske den ret, og det hele er klart på 10 minutter! Hurtigere kan du ikke få en fuldgyldig ret på tallerknen. 

Bonzos Arrabiata er også fantastisk sammen med Quinoa mix. En skøn, sund og mættende ret.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *