Risotto fra Italien

En risotto fra Italien kan være tilberedt med grøntsager, fisk, skaldyr, svampe – alt, hvad hjertet begærer. Vi har valgt tre klassiske varianter, som du kan glæde dig til: En klassisk risotto med asparges og porre og to varianter med Karl Johan svampe, som er italienernes yndlingssvamp. Hvis du vælger kombinationen med trøffelolie, får du en ægte ret fra det norditalienske køkken, tilberedt med de bedste italienske råvarer. En af de bedst kendte retter fra det italienske køkken er netop risotto, som jo kan varieres uendeligt. Se også vores udvalg af italiensk pasta.

Viser alle 3 resultater

  • Risotto med porcini og trøffelolie

    Risotto med porcini og trøffelolie

    Mad til 3 serveringer

    75,00DKK
  • Risotto Karl Johan svampe

    Risotto med Karl Johan svampe

    Mad til 3 serveringer

    65,00DKK
  • Risotto med asparages og porre

    Risotto med asparges og porre

    Mad til 3 serveringer

    65,00DKK

Lækre One Pot lavet med risotto fra Italien

En af de mest ikoniske retter overhovedet er Risotto fra Italien, som vi her hos Bonzo kan fornøje dig med i tre skønne varianter: Med asparges og porre, med Karl Johan svampe og med svampe og trøffelolie.

Risotto fra Italien – mange med trang til italienske retter begynder at glæde sig allerede ved tanken. Og sandt er det, at der ikke er ret mange andre retter, der inkarnerer det norditalienske køkken på samme måde som denne dejlige ret.

For nogle kan ”arbejdsgangen” i en italiensk menu være lidt af en gåde – men det er nu ikke så vanskeligt endda. En fuld italiensk menu består af fire omgange. Først kommer antipasti, så primi, derefter secondi og til sidst en dessert.

De fleste kender til at få serveret en skøn tallerken med forskellige slags antipasti på en italiensk restaurant. Ind kommer lækre småserveringer i form af skinke, oliven, grillede grøntsager, rå grøntsager og andre ting, og derefter kommer menuens primo ret på bordet. Det er retter med stivelse – som oftest i form af pasta, eller – ja, du gættede rigtigt: en risotto. Når det er spist, kommer kød- eller fiskeretten og til slut en dessert.

At spise risotto fra Italien er således ikke i sit udgangspunkt at få en ledsager til en kødret. En risotto er en selvstændig ret, som med sin lækre konsistens og fine smag er den perfekte overgang mellem de små forretter og den egentlige hovedret.

I hverdagen spiser man nu tit bare en risotto som en selvstændig ret uden først at få forret og derefter hovedret. Og man kan også fint bruge en risotto som ledsager til et stykke stegt fisk eller til et stykke kød – selv om det italienske køkken nogle gange kan virke noget traditionsbundet, er der heldigvis i vores moderne og travle hverdag plads til, at vi gør, som vi har tid og lyst til.

Bonzo tilbyder tre varianter af den herlige risotto fra Italien, som alle indgår i vores Onepot serie. De kræver blot en gryde og lidt vand og olie – så er du kørende og har en dejlig frokost eller aftensmad på få minutter.

Når du vælger risotto fra Bonzo, får du tre virkelige klassikere fra det italienske køkken. Risotto og asparges går traditionelt rigtig godt sammen, og det samme gør risotto og Karljohan svampe – her i to udgaver, nemlig med eller uden trøffelolie.

Det er risen, der er grundingrediensen i en risotto fra Italien. Risen dyrkes på PO-sletten, og vi anvender den bedste kvalitet af de korte ris, som bevarer deres fasthed, så du kan tilberede din risotto ”al dente” – sådan som italienernes foretrækker den. Ris blev introduceret til det italienske landbrug i middelalderen og har været en yndet spise lige siden.

Risotto, som vi kender den i dag, er skabt i det landskab, hvor risen dyrkes. Nogle mener, det er i byen Venedig, at risottoens vugge stod, andre siger Milano, men sikkert er det, at vi i dag ikke alene står med en ret, der er yndet i hele Norditalien, men i hele verden.

God fornøjelse med din Bonzo risotto, der er rundet af de bedste traditioner!