Perlebyg smager mildt og godt og er et fint tilbehør til mange af Bonzo’s simreretter og til risotto eller som ingrediens i en rustik salat.
Perlebyg er en moderne variant af den byg, som danskerne har spist gennem årtusinder. Bygkernen poleres, så den bliver glat og fin, og dermed har du fået et godt tilbehør til Bonzo’s simreretter – og til en lang række andre retter.
Når man studerer hvad eksempelvis Tollundmanden, Grauballemanden eller andre af de ur-danskere, som vi gennem tiden har fundet i moserne, havde spist, så indgik byg som en vigtig del af deres mad. Og det er der mange grunde til. Byg er nemlig fyldt med god energi og rummer mange kostfibre, som din mave har godt af.
Der er også B-vitaminer og mineraler som jern, kalium, fosfor og zink i bygkernerne. Sammen med folatsyrer er de med til at styrke dit blod, dine muskler og dit immunforsvar. Spiser du byg, får du også nemmere ved at optage kalk i kroppen – så der er en god grund til, at byg fyldte meget i kosten tidligere. I dag bruges der masser af byg til ølbrygning, og byg er den andenvigtigste kornsort herhjemme.
Perlebyg kan bruges som et dejligt tilbehør til Bonzo’s simreretter. Hvis du vil variere din brug af perlebyg, kan du også prøve at bruge kernerne i en risotto i stedet for de traditionelle ris. Det giver en lidt mere rustik risotto, som passer perfekt til nordiske råvarer som fisk og svampe. De kogte kerner er også superlækre i en rustik salat med eksempelvis bagte rodfrugter og en god pesto.
Vi har forkogt perlebyggen for dig, så du kun skal koge den i ti minutter. Det betyder, at den er klar samtidig med, at du har varmet et glas af Bonzo’s simreretter – det er et hurtigt, lækkert og sundt måltid på få minutter!
På Bonzo finder du også sunde havrekerner, hvedekerner og perlespelt.

Tina –
Fantastisk i salater – super nemt at tilberede. Og så mætter det godt 🙂
Mark –
Nemt og lækkert – passer til det meste 🙂