Ragu di Fagioli med masser af hvide bønner, peberfrugt, løg, gulerødder og tomater er en ret, der laves over hele Italien, og hver egn – ja hver enkelt husmor – varierer den efter, hvad der er ved hånden.
500 g / Mad til 2 personer
Hvert område i Italien laver denne ret – med de variationer, som områdets særlige udvalg af råvarer nu engang sætter rammen for. Fælles for retten er de hvide bønner, som sammen med forskellige grøntsager koges sammen til en herlig gryderet, som italienerne nyder både til frokost og aften.
Bønner og andre bælgfrugter har gennem århundreder været basis i kosten i alle egne af verden. Bønnerne er super mad, fordi de er fyldt med proteiner, fibre og mineraler, så spiser man mange bønner og andre bælgfrugter, er man godt dækket ind med hensyn til en stor del af de næringsstoffer, man har brug for.
I Ragu di Fagioli kombinere de sunde bønner med friske grøntsager. Vi har brugt gulerødder, løg, peberfrugt og tomat. Det giver en stor spredning af smags- og aromastoffer, sådan at du både får noget sødligt fra løg og gulerødder, friskt og skarpt fra peberfrugterne og den typiske fyldige tomatsmag.
I nogle egne af Italien laver man en slags suppe af denne ret, men vi har bevaret dens lidt mere fyldige konsistens, så du får en mættende, sund ret baseret på de bedste veganske råvarer.
Du kan servere Ragu di Fagioli helt enkelt. Kom retten over i en gryde og varm den godt igennem, mens du rører rundt, og du har så et fuldgyldigt måltid i løbet af ganske få minutter. Du kan også servere retten på andre måder. Prøv for eksempel at komme den på ristet brød, taget lige fra glasset, og du har et rustikt indslag til din morgenmad eller frokost. Du kan også sprede Ragu di Fagioli på en pizzabund og bage en lækker pizza med retten. Husk at komme reven ost på, inden du bager pizzaen.
Ragu di Fagioli er helt fri for konserveirngsmiddel og fyldt med sunde, friske og smagfulde kvalitetsråvarer.
TIP: Ragu di Fagioli kan med fordel tilberedes sammen med vores sunde bulgur og quinoa.

Tilberedning af Ragu di Fagioli:
Hæld glassets indhold i en gryde og opvarm gryderetten under omrøring i ca. 10 min.
Opbevaring af Ragu di Fagioli:
Holdbarheden er 3 år. Opbevares tørt, mørkt og ikke for varmt. Efter åbning opbevares varen tillukket i køleskab op til 4 dage.
Læs mere om henkogning.
Prøv også vores veganske chili sin carne.

Sine Boye –
Kanon vegansk ragu, bønnerne smager simpelthen så godt. Svært at toppe deres chili sin carne, men den komme godt nok tæt på.
Mads –
Super lækre bønner. Kan varmt anbefale denne ret.
Maja Gade –
Det var ligetil at forberede og smagte ganske godt. Tommel op!