Risotto med porcini og trøffelolie

75,00DKK

Prøv også..

  • Polenta med middelhavets krydderier

    Polenta med Middelhavets krydderier

    Mad til 3 serveringer

    65,00DKK
  • Orecchiette med vegansk bolognese

    Orecchiette med vegansk bolognese

    Mad til 3 serveringer

    65,00DKK

Risotto med porcini og trøffelolie – to af de mest ikoniske italienske råvarer samlet i én ret. Det bliver ikke bedre. Tilberedt: 900 g

Mad til 3 serveringer

Risotto med porcini og trøffelolie er en af de bedste varianter af risotto, der findes. Porcini kaldes også Karl Johan svampe og er meget populære i Italien, hvor efterårets fugtighed kombineret med afvekslende sol og varme giver svampe af høj kvalitet. Trøfler er også en svamp – hvor Karl Johan svampene sætter stok og hat over jorden, vokser trøflen under jorden, så man skal bruge grise eller hunde med særligt følsomme næser til at finde svampene.

Trøfler har en gennemtrængende aroma og en fantastisk smag, som er værdsat over hele verden. I sæsonen handles de til høje priser, som betyder, at det bestemt ikke er alle, der har budget til at bruge dem i husholdningen.

Hos Bonzo har vi lagt trøfler i olie og derved fået en herlig trøffelolie, som du kan dryppe over din risotto, når den er kommet på tallerkenen. Trøffelolien fremhæver smagen af svampene og tilføjer en vidunderlig aroma og en ekstra smagsfylde.

Bonzo One Pot risotto tilberedes med Carnaroli ris, som anses for at være den bedste sort til netop denne ærkeitalienske ret. Risen dyrkes på Po-sletten i det nordlige Italien, hvor floden Po leverer det livgivende vand til overrisling af rismarkerne.

Der findes utallige variationer af risotto i det italienske køkken. Du behøver bare at slå op i ”Sølvskeen”, der er den store, klassiske italienske kogebog, som står i de fleste italienske køkkener. Her finder du dusinvis af forskellige opskrifter på risotto – også på denne variant, som efter vores mening er en af de bedste.

TIP: De herlige porcini svampe og den aromatiske trøffelolie er fuldt tilstrækkelige til at gøre denne risotto til en perfekt oplevelse. Men prøv alligevel et godt drys parmesan, som italienerne bruger, og måske et drys finthakket, frisk persille – det giver smagen ekstra dybde og karakter.

Varenummer (SKU): DK1555 Kategorier: , , ,

Risotto med porcini og trøffelolie

Dehydreret og vakuumpakket for optimal bevaring af smag og aroma. Læs mere om dehydrering.

Ingredienser:
Carnaroli ris 93%, trøffelolie (pakket separat, 10 ml), Karl Johan svampe (Boletus edulis) 3%, gulerødder, ekstra jomfru olivenolie, porrer, persille, knuste SELLERIfrø, hvidløg), hvidløg, persille. Kan indeholde spor af GLUTEN, MANDLER, HASSELNØDDER, SOJA, SESAMFRØ. Alle ingredienserne er købt tørrede.

Nettovægt: 200 g
Tilberedt: Ca. 900 g

Næringsdeklaration pr. 100 g:
Energi: 1670 kJ / 400 kcal
Fedt: 4,6 g
– heraf mættede fedtsyrer: 0,6 g
Kulhydrater: 78,8 g
– heraf sukkerarter: 0,1 g
Protein: 6,4 g
Fibre: 0,7 g
Salt/Sodium: 1,6 g/644,2 mg

Opbevaring:
Opbevares tørt og køligt.

Fremgangsmåde

1) Bring 750 ml vand og evt. 3 spsk. ekstra jomfru olivenolie i kog i en stor slip-let gryde eller pande.
2) Tilføj posens indhold og lad det småkoge under omrøring ved medium varme i 1 minut.
3) Læg låg på og lad det simre, til størstedelen af vandet er absorberet (ca. 18 minutter) eller mere. Tilsæt 4 spsk. kogende vand for en blødere konsistens. Smag til med krydderier. Tilføj 1 eller 2 spsk. varmt vand før servering med trøffelolie og smør eller revet parmesanost.

TIP: Tilsæt 200 g smør og 200 g Asiago ost (eller Gruyere) i tern før servering.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Risotto med porcini og trøffelolie”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Prøv også..

  • Polenta med middelhavets krydderier

    Polenta med Middelhavets krydderier

    Mad til 3 serveringer

    65,00DKK
  • Orecchiette med vegansk bolognese

    Orecchiette med vegansk bolognese

    Mad til 3 serveringer

    65,00DKK